Camilla fra Paradise Hotel

Ja, så blev det DESVÆRRE min tur til at forlade det luksuriøse og smukke hotel. Man sætter faktisk ikke pris nok på de omgivelser, man er blevet sat i, først når man har forladt det, tænker man over, hvad det egentlig er, man har levet i. Man ved først, hvad man har kært, når det er for sent. 

Men men men, det var med enorme mængder af had og raseri, at jeg forlod hotellet. Jeg var helt ubeskriveligt sur på Kim og Drago, Kim havde solgt mig for en pose kameler, og Drago havde løjet mig direkte op i ansigtet. Kim havde jeg ikke særlig meget til overs for. Jeg følte, at han skyldte mig noget, efter at jeg havde reddet hans r** ugen før, men det var vist ikke en gengældt følelse. Der var tre piger, han hellere ville have derinde end mig, og det satte mig i en temmelig dårlig situation. Det viste bare, hvilken spiller han var. Han satte overhovedet ikke pris på, hvad jeg havde gjort for ham. Drago spillede spillet godt, og jeg kan kun tage hatten af for, at han holdt sine kort tæt til kroppen, da jeg har spillet på nøjagtig samme måde. Men på trods af at man har løjet og bedraget overfor andre, er det altid anderledes at føle det på egen krop. Jeg talte med Drago allerede før parceremonien, hvor jeg sendte Rasmus hjem, at Drago og jeg skulle spille sammen, og derfor var det underordnet, om jeg sendte Kim eller Rasmus hjem, idet jeg skulle stå med Drago fremover. Men igen, mange af os spillede på utrolig mange heste, så jeg ved ikke, hvor meget af det, der egentlig var sandhed, og hvor meget der blot var spil for galleriet. I hvert fald blev Drago min død derinde. 

Jeg var slet ikke indstillet på at tage hjem, når der var SÅ mange personer derinde, jeg så forlade hotellet før mig. Desuden gik jeg med en følelse af utrolig mange uforløste emner. Men desværre var det ikke min beslutning. Kan kun sige – what goes around comes around. 

Jeg beklager, at der er så mange mennesker, som tror, at de kender os efter at have set ½ time mandag-torsdag på TV3. Ingen ved at, vi faktisk har det ret så sjovt, men det ser ud som om, at vi kun er konstante uvenner. Hvis Kim og jeg f.eks. hadede hinanden helt sindssygt, ville vi nok ikke ende sammen hver aften alligevel. HUSK DET – I får ikke alting at se, og det er jer, der bliver opfattet som uintelligente, når I dømmer os på et gennemsigtigt grundlag. 

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg intet fortryder den dag i dag. Jeg er glad for den oplevelse Paradise Hotel har givet mig. Jeg sætter pris på de mennesker, jeg har lært at kende derinde. Vi ved godt alle sammen, at det var et spil, og man spiller på hver sin måde. Hatten af for det.